Home Croquis Tegning Sådan blev jeg croquis model
Sådan blev jeg croquis model

Sådan blev jeg croquis model

4

Sådan blev jeg croquis model.
Pernilles historie

Jeg started med at være croquis model for 8 år siden og har været det lidt on and off, de sidste par år.

Det startede med at en af mine veninder blev croquis model hos den lokale kunstskole. I starten vidste jeg ikke helt hvad det gik ud på, jeg havde lidt et billede af at hun blev tegnet med tøj på, så da hun en dag fortalte mig at hun var helt nøgen og sad foran en gruppe på 15-20 tegnere, både mænd og kvinder, så blev jeg helt paf.

Jeg kunne ikke rigtig forstå det, det virkede mærkeligt og jeg forstod slet ikke at hun turde det. Jeg har altid selv været meget blufærdig og følt mig alt for buttet, mit billede af mig selv var nok ikke det bedste.
Så for mig var det helt utænkeligt da min veninde foreslog mig at vi kunne stå model sammen, men over et par glas vin endte det med at jeg sagde ja. Det gav mig stor tryghed at jeg ikke skulle stå alene.

Jeg var virkelig nervøs den første gang og uden min venindes støtte havde jeg aldrig kunne gøre det.
Vi havde begge medbragt en morgenkåbe og klædte os af i et rum ved siden af der hvor vi skulle stå. Jeg husker at jeg smugkiggede ind i rummet og så at der sad fire mænd og tre kvinder, mit hjerte begyndte at banke hurtigt. Men jeg nåede ikke at tænkte mere over det, fordi min veninde sagde, nu er det nu og smilede. Vi gik ind rummet og op på podiet, selv om podiet ikke er så højt, føles det alligevel som om man lige pludselig bliver rummets centrum, hvilket man jo også gør. Min veninde tager sin morgenkåbe af og jeg gør det samme, jeg føler mig virkelig blottet i det jeg står badet i lyset fra en projektør og alle begynder at rette deres opmærksomhed på os.

Hele processen overraskede mig virkelig positivt, det var meget uhøjtideligt, som om de havde set en krop tusind gange, hvilket de måske også havde. Jeg kunne tydeligt mærke en stor seriøsitet i rummet og det gjorde mig rolig. Det blev nærmest helt mediativt og til sidst holdt jeg helt op med at tænke på at jeg var nøgen.

En anden ting jeg lærte, var at det er hårdere at stå model en jeg lige troede, at stå i den samme position i 10 minutter kræver lidt erfaring. Det at stå model handler meget om at finde indre ro og en god balance i de forskellige stillinger.

Efter at vi havde stået model, var jeg virkelig glad, jeg havde turdet at gøre noget som i starten var så fjernt fra mig.

Den aften blev starten på en lang karriere som croquis model og starten på en ny kvinde, der ikke længere synes at hun er buttet.

/ Pernille
København 2018

Du kan bestille Pernille som croquis model HER

Cover billedet er ikke Pernille, men et stock photo.

Comment(4)

  1. Godt gået, jeg har selv prøvet det nogle gange og det giver virkelig et super dejligt boost til selvtilliden.
    og til alle der overvejer at blive croquis model, er du i tvivl så start som påklædt model, bare for at vænne dig til at stå på et podie. Aftal at de første stillinger er med tøj på og efter en pause kan det være uden tøj, såadan var min første gang.

  2. Er der nogen der kender et sted i Kbh hvor de har brug for begyndere? Jeg vil gerne prøve at stå model og det må gerne være et lille sted.

LEAVE YOUR COMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *